ADSPACE

FORRETNINGS- OG HANDELSBETINGELSER

1. GENERELT

1.1. Disse bestemmelser er gældende for alle aftaler om levering af ydelser, medmindre andet er skriftligt aftalt og bekræftet af Adspace ApS.

2. PRISER

2.1. Visningspriser vedrører leje af reklameplads og er eksklusiv opsætning, moms, andre statsafgifter og materialer.

3. OPSÆTNINGS- OG NEDTAGNINGSTIDER

3.1. Opsætnings- og nedtagningstidspunktet aftales særskilt for hver aftaleperiode. Adspace ApS opsætter og nedtager reklamerne i det omfang og på de tidspunkter, der fremgår af ordrebekræftelsen. Opsætning og nedtagning kan forekomme dagene op til og efter tidspunktet for kampagnen.

3.2. Aftalte opsætnings- eller nedtagningstidspunkt kan forskydes i det omfang forsinkelsen skyldes strejke, lockout, regeringsforanstaltninger, driftsstandsning, forsinket eller forhindret tilførsel af reklamematerialet, naturforhold, transporthindringer, krig, oprør, uroligheder og blokade eller force majeure, som ikke er nævnt her.

3.2.1. Kunden har alene ret til at hæve en indgået aftale på grund af forsinkelse af opsætning som ovenfor nævnt i pkt.3.2., hvis forsinkelsen andrager mere end 66 % af den aftalte visningsperiode, og forsinkelsen ikke kan bebrejdes lejeren. Lejeren kan ikke hæve aftalen, hvis reklamevisning på grund af forhold nævnt i pkt. 3.2. finder sted, efter opsætningen af reklamematerialet har fundet sted.

3.2.2. Hvis forskydning af opsætnings- eller nedtagningstidspunktet ikke kan lade sig gøre, som nævnt i pkt. 3.2.1. - og indskrænkningen i driften i en visningsperiode er på mere end 10 % krediterer Adspace ApS kunden forholdsmæssigt for allerede indgåede aftaler - svarende til den procentuelle reduktion i visningen i den pågældende periode. Hvis indskrænkningen i driften i en visningsperiode, viser sig at være mindre end 10 %, eller uforudsete hindringer for at se reklamen, som skyldes tredjepart, vil der ikke finde kreditering sted.

3.3. Kommune, grundejer eller koncession kan til enhver tid og uden varsel forlange reklamepladser fjernet dersom
trafikale, byggetekniske eller andre forhold nødvendig gør dette. Kundens leje reduceres forholdsmæssig ved sådanne nedtagninger.

3.4. Adspace ApS er ikke pligtig til at betale skadeerstatning af nogen art i anledning af forsinket eller manglende opsætning/nedtagning eller forhindret reklamevisning i en periode.

4. KUNDENS YDELSE

4.1. Leveringsfrist samt øvrige tekniske beskrivelser er anført i ordrebekræftelsen.

4.2. Er trykklart materiale eller reklamemateriale i øvrigt ikke fremkommet rettidigt til den opgivne leveringsadresse eller opfylder de ikke Adspace ApS’ krav til oplag, dimensioner og/eller teknisk udførelse, kan opsætning af reklamerne ikke påregnes i hele den aftalte periode. Adspace ApS er berettiget til at kræve betaling af den fulde visningspris for perioden samt kræve erstattet meromkostninger ved forsinkelser.

4.3. Reklamematerialet skal udformes i overensstemmelse med international kodeks for markedsføring.

5. DIVERSE

5.1. Adspace ApS kan ikke gøres ansvarlig for hærværk, tyveri eller nogen anden form for skade på reklamematerialet.

5.2. Skulle Adspace ApS miste reklameretten til en eller flere reklamepladser inden indeværende aftale udløber, træder denne samtidig ud af kraft, med mindre Adspace ApS transporterer aftalen til en ny indehaver af den pågældende reklameret. Træder aftalen ud af kraft før aftaleperiodens afslutning reduceres lejen (visningsprisen) forholdsvis. Adspace ApS er ikke pligtig til at betale skadeerstatning af nogen art i anledning af aftalens udløb før tid.

6. AFTALEINDGÅELSE

6.1. Aftalen er for kunden ikke annulerbar efter indgåelse af aftalen.

7. MISLIGHOLDELSE

7.1. Betalingsbetingelser fremgår af ordrebekræftelsen. Ved for sen betaling beregnes renter fra forfaldsdato med 2 % pr. påbegyndt måned. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger eller foretage modregning. Adspace ApS forbeholder sig dog retten til at ændre betalingsbetingelserne i tilfælde af, at Adspace ApS kommer i besiddelse af oplysninger, som viser, at kundens betalingsevne er svækket.

7.2. Enhver forsinkelse af betalinger fra kundens side udgør en grov misligholdelse og giver Adspace ApS ret til at ophæve alle aftaler med kunden. I tilfælde af en aftales ophævelse, er kunden stadig forpligtet til at betale den resterende del af aftaleperioden. Adspace ApS kan i tilfælde af betalingsmisligholdelse vælge at nedtage reklame-materialet; dette fritager dog ikke kunden for at betale for den resterende del af aftaleperioden.

logo21

Adspace ApS
Bakkekammen 22
4300 Holbæk

T: +45 26150815
M: mail@adspace.dk

CVR: 35666370